TILLBAKANÄSTA

materialet som metod - samtal med nini hansen

TEXt: Susanne FEssé, publicerat 2017-04-01

I ditt verk Soma arbetar du med det fotografiska mediet men med förgängliga material. Kan du beskriva arbetsprocessen?

Min arbejdsproces er ofte intuitiv og i disse værker har jeg eksperimenteret med inkompatible materialer. Jeg søger efter et stadie, hvor det fotografiske motiv kan være sensitivt og åben for en forandring – i en form for grænsetilstand. I værket Soma nægtes blækket at finde sin form – motivet tillades aldrig at blive fast eller tydeligt. Blækket appliceres på et papir, der er til for at bevare og beskytte, men ironisk nok optræder blækket illoyalt og bedragerisk i forhold til det originale motiv. Fotografiet bliver aldrig fixeret, men befinder sig i en konstant transformation - det originale motiv bliver forgængeligt og efterlader en åbenhed til at blive noget nyt.


På ett vis liknar ditt arbete en performance, en långsam förändring av verket som relaterar till sin miljö, luft, ljus och hur människor respekterar eller inte respekterar att röra vid bilden. Skapar du specifika verk för en utställning, eller kan du visa samma verk på flera ställen?


Allerede i selve printningen sker der en forvrængning af det fotografiske udgangspunkt, og denne udefrakommende faktors påvirkning gør sig også gældende når værket udstilles, da det netop er modtageligt fra betragterens og rummets påvirkninger. Jeg foretrækker at have en så åben tilgang til værkerne som muligt. Som udgangspunkt laves værket til en specifik udstilling, men dette indebærer ikke nødvendigvis at samme værk ikke kan vises i en ny sammenhæng. Det vil i en ny sammenhæng helt sikkert bære præg af dets tidligere kontekst – både visuelt og væsensmæssigt. Det er sket at spor fra besøgendes hænder optræder på værket. Dette bliver med det samme meget ændrende for selve udtrykket af billedet – men langsomt æder blækket sporene igen og overtager med sine egne baner. Når billedet hænger, er det overladt til sig selv og betragterne – det er ude af min kontrol. Spændingen mellem det kontrollerede og det ukontrollerede er en vigtig del af min tilgang til mine værker.


Fotografiet har i sin grund förmåga att bli reproducerat i oändlighet, dina verk är mer likt målningar som finns i ett original, men saknar samtidigt förmågan att existera i flera hundra år som en oljemålning. Vad har du för tankar kring det?

Jeg leder efter nærværet nu og her. Jeg er ikke så interesseret i at bevare eller repræsentere et motiv, men snarere i at skildre en tilstand. Motivet er sekundært og tilstanden midt i mellem bliver det vigtige. På denne her grænsetærskel kan billedet opløses – der skabes en flydende tilstand, hvor en transformation kan finde sted og muliggøre nye udtryk. Jeg har gjort et forsøg på at bryde dikotomien mellem overflade og motiv. Da blækket aldrig tørrer, bringes der noget naturligt ind i det digitale print. Tyngdekraften tager over og lader billedet forme sig selv, når det hænger. Det lever og dør og bliver til noget nyt. I Soma kan man nærmest sige at motivet æder sig selv. Måske er det netop denne forgængelighed der drager mig.

 

Nini Hansen, Soma, 2016, Inkprint, 95x145 cm

Jag tänker till viss del på Mark Rothkos målningar när jag ser verk ur serien Soma. Det finns likheter er emellan då verken kan ses ha en relation till känslor hos betraktaren. Hur har du uppfattat att betraktare reagerat vid mötet med verken?

Jeg har oplevet en interesse for selve materialiteten i værkerne. Aftrykkene fra hænder tyder på en nysgerrighed for materialet – måske en overraskelse over at motivet er flydende derefter. Samtidigt har jeg opfattet en stor forsigtighed fra betragtere. Motiverne bryder ud af deres rammer under hængningen og efterlader sig små blækspor på væg og gulv. Hele denne proces sker ganske langsomt, så tidsaspektet er efter min opfattelse en vigtig faktor for betragterens møde med værket. Udover selve det fysiske, spiller det metafysiske en rolle i værket for mig. Jeg er inspireret af en særlig tilstand, der findes inden for religiøse transformationsritualer – den liminale fase.
I denne fase findes der aldrig beskrivelser – de er bibeholdt deltageren, og i dette tilfælde må det være betragteren.  

 

 

 

Susanne Fessé är ansvarig utgivare för och grundare av Verk tidskrift samt curator och konstvetare med inriktning mot fotografi.

 

Soma, 2016, Inkprint, 95x145 cm, 90x100 cm